Brændkjærkirken
   Kirken   Aktiviteter   Kalender   Nyheder   Personale   Hvor   Links   Prædikener   Fotoalbum   For børn og unge   Konfirmationer



Gudstjenesten i Brændkjærkirken

 

En gudstjeneste er et mødested mellem Gud og mennesker. I gudstjenesten lægger mennesker deres liv frem for Gud, og i gudstjenesten modtager de Guds velsignelse til deres liv.

 

Sådan er det også i Brændkjærkirken. Det afspejler sig i rummets lys og åbenhed. Det afspejler sig i kirkens traditioner. Det kommer til orde i gudstjenestens grundstemning.

 

Brændkjærkirken vil gerne gøre det let for enhver at komme ind, føle sig hjemme og være med. Også selvom omstændighederne sommetider gør, at den vedtagne form må afviges. I de tilfælde bliver præsterne dem, der med små vink sørger for, at alle kan føle sig trygge. 


DFoto: Leif Nielsenette er specielt vigtigt, også fordi gudstjenesteformen i Brændkjærkirken varierer. Kirken vil gerne opnå, at enhver gudstjeneste er en fuldstændig dugfrisk ny oplevelse. Det kommer til udtryk på mange måder. Én søndag er gudstjenesten ”lige efter bogen”. En anden søndag er det børnene, der er tænkt på. En tredje søndag fylder musikken rigtig meget. Denne variation sker for, at gudstjenesten må bevare sin spændstighed, og mødet med Gud blive en livgivende og fornyende udfordring til livet.

 

Brændkjærkirken lægger stor vægt på, at gudstjenesten er for alle. Hvis kirkens mål skal nås, skal den være alle menneskers mødested. Det betyder ikke, at alle gudstjenester nødvendigvis taler lige meget til alle i menigheden hver gang. Nogen gange vil gudstjenesten være tilrettelagt for børn. Andre gange for dem, der holder af musik. Nogen gange vil dele af menigheden altså opleve, at gudstjenesten i sin form taler direkte til dem. Andre gange er de dem, som ved deres tilstedeværelse bakker op bag andres glæde.


 Foto: FLEMMING WORM-WORM PHOTO Skive DK

De allerfleste gudstjenester i Brændkjærkirken indeholder nadver. Nadveren er et højdepunkt i gudstjenesten, når den forekommer. Her bliver det, som har været sagt i ord, synligt for menigheden på en meget konkret og nærværende måde. Som et stykke brød og et bæger vin. Men da det er vigtigt, at ingen er afskåret fra at være med, består nadvermåltidet i Brændkjærkrien af glutenfrit brød og alkoholfri druesaft. Nadversakramentets fysiske form skal ikke være skyld i, at nogen ikke kan være med.

 

Alle gudstjenester i Brændkjærkirken slutter med muligheden for et kort samvær i kirkens sideskib. Vi kalder det for ”kirkekaffe”, selvom det sådan set ikke er kaffen, det handler om, men om en lejlighed til at hilse på hinanden og ønske hinanden en ”god søndag”.

 

Til slut dette: Den aktuelle gudstjenestemenighed i Brændkjærkirken er ved sin tilstedeværelse og sammensætning hele tiden med til at præge gudstjenestens ydre form og vise, hvad vej kirken skal gå.

 Leif Nielsen

20. oktober 2010

www.braendkjaerkirken.dk